Effekten af løntimer for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer klarer sig bedre over tid – men kan vi være sikre på, at det er løntimerne, der forklarer målgruppens øgede arbejdsmarkedstilknytning?

Denne analyse undersøger, om løntimer øger sandsynligheden for, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere overgår til fuldtidsjob, fleksjob eller uddannelse.

Analysen er en del af et større forskningsprojekt og bygger videre på de beskrivende analyser af forløb med løntimer i Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job? (Rosholm, 2024).

På denne side kan du læse en kort opsummering af konklusioner og perspektiver i analysen. Hvis du vil læse hele analysen, kan du hente den længere nede på siden.

Konklusion

• Effekten af at have løntimer er signifikant positiv for overgange til både fuldtidsjob, fleksjob og uddannelse.
• Nytilkomne kontanthjælpsmodtagere, der har løntimer, har 5 gange større sandsynlighed for at overgå til fuldtidsjob end dem, der ikke har løntimer.
• Effekterne af løntimer er typisk størst, mens borgeren har løntimer og falder efterfølgende (hvor borgeren har haft løntimer tidligere i kontanthjælpsforløbet), men de er stadig signifikant positive og relativt store.
• En klyngeinddeling i fem klynger viser signifikant positive effekter, som systematisk er størst for de grupper, som vi ofte betragter som de mest udsatte.
• Sammenlignet med effekterne af ”traditionelle” aktive beskæftigelsesindsatser (fx løntilskud og virksomhedspraktik), er effekterne af løntimer meget store.
• Alle fundne effekter skal ses i lyset af de i udgangspunktet meget lave afgangsrater til fuldtidsjob, fleksjob og uddannelse for målgruppen.

Datakilde og metode

Datagrundlaget er 93.462 personer i alderen 30 til 59 år, som på et tidspunkt i løbet af årene 2017-2019 har været kategoriseret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Populationen er den samme som i forløbsanalysen fra 2024.

Populationen opdeles yderligere i:

• Bestandspopulationen, der består af 52.151 personer, som allerede var på kontanthjælp i januar 2017.
• Tilgangspopulationen, der består af 41.311 personer, som påbegyndte et forløb på kontanthjælp i løbet af perioden 2017-2019.

Der anvendes ”single-risk” modeller til at estimere sandsynligheden for at overgå til tre forskellige udfald: fuldtidsjob (job uden supplerende ydelse), fleksjob og uddannelse på SU.

De statistiske modeller måler:

• Sandsynligheden for, at borgere, der er i gang med løntimer, påbegynder fuldtidsjob, fleksjob eller uddannelse.
• Sandsynligheden for, at borgere, der har haft løntimer tidligere i deres forløb, men ikke har det længere, påbegynder fuldtidsjob, fleksjob eller uddannelse.

De målte effekter skal forstås som sammenligninger af borgere med og uden løntimer. Det betyder, at effektmålene viser, hvor meget større eller mindre chance en borger med løntimer har for at komme i job/uddannelse sammenlignet med en referenceborger med samme baggrund, men uden løntimer.

Der estimeres effekter af løntimer både for bestandspopulationen og tilgangspopulationen.

Det kan du læse om i analysen

Analysen indeholder forskellige ting, og du kan bl.a. dykke ned i:

• Målinger af løntimers effekt på overgange til fuldtidsjob, fleksjob og uddannelse for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
• Forskelle i beskæftigelseseffekter mellem langvarige kontanthjælpsmodtagere (bestandspopulationen) og nytilkomne kontanthjælpsmodtagere (tilgangspopulationen).
• Forskelle i beskæftigelseseffekter mellem dem, som er i gang med løntimer, og dem, som har haft løntimer tidligere i deres kontanthjælpsforløb, men ikke har det længere.
• Løntimers effekt på fuldtidsbeskæftigelse opdelt på de fem klynger, som fandtes i forløbsanalysen fra 2024.
• En diskussion af resultaternes betydning i relation til beskæftigelsesreformen.

Forfattere på analysen

• Michael Rosholm, professor på Department of Economics and Business Economics, Aarhus Universitet